Alt det, du ikke behøver at vide om Peppol

Peppol vinder mere og mere udbredelse, ikke blot i Danmark og Europa, men også i lande i Asien som Singapore og Japan, og i Oceanien hvor Australien og New Zealand er kommet på. I 2025 blev Nigeria det første afrikanske land fuldt tilkoblet Peppol-netværket. Peppol-netværket giver selskaber muligheder for at sende strukturerede forretningsdokumenter, herunder fakturaer, på en sikker og effektiv måde.
Hvis du gerne vil læse lidt om de forskellige komponenter af Peppol, så læs med her. Hvis du bare gerne vil sende og modtage fakturaer igennem Peppol, så spring indlægget over - vi har allerede løsningen til dig. Book et møde med os. Ellers lad os springe ud i det.
Peppols fire hjørner
Peppol bliver ofte beskrevet som en model med 4 “hjørner”. De 4 hjørner er:
- Afsenderen: Virksomheden der udsteder et dokument, fx en faktura.
- Afsenderens Access Point: den certificerede tjenesteudbyder, som afsenderen så er tilsluttet. Den validerer dokumentet og sender det videre ud på netværket. Det sker ved at bruge modtagerens Peppol-ID til at slå op i SML (Service Metadata Locator) og se hvilken SMP (Service Metadata Publisher) modtageren er registreret i. I Danmark er et Peppol-ID typisk et CVR-nummer eller GLN/EAN med et skema-præfiks (CVR: 0184, GLN/EAN: 0088).
- Modtagerens Access Point: den certificerede tjenesteudbyder, som modtageren er tilsluttet. Modtagerens Access Point validerer signaturen og kvitterer for modtagelsen til afsenderens Access Point og sender videre til:
- Modtageren: Virksomheden eller myndigheden der modtager dokumentet.
Det smarte ved modellen er, at 1 og 4, altså afsender og modtager kun behøver at have én aftale hver for at sende og modtage et dokument. De behøver nemlig kun at have en aftale med et Access Point. Kommunikationen imellem 2 og 3, hvor dokumentet faktisk sendes, er standardiseret. Måske kan man sige, at det i virkeligheden kun er 2 og 3, der indgår i Peppol-netværket. Afsender og modtager er bare brugere af netværket.
Hvem styrer netværket?
Peppol netværket styres af non-profit organisationen OpenPeppol. En række lande har så en Peppol Authority (I Danmark er det Erhvervsstyrelsen), som har mandat til at godkende Access Points, men selve overensstemmelsestesten og PKI-certifikatet kommer fra OpenPeppol. PKI står for Public Key Infrastructure, og det digitale certifikat, hvert Access Point skal have for overhovedet at kunne deltage i netværket.
AS4 og alfabetet af standarder
Kommunikationen imellem de forskellige Access Points forløber over AS4-protokollen. AS4 er det man kalder transportlaget i Peppol, og er en OASIS-standard (opkaldt efter bandet? nej). OASIS står for Organization for the Advancement of Structured Information Standards og er bare en international standardiseringsorganisation, og mange af Peppols byggesten er OASIS standarder.
AS4 er funktionelt i familie med den ældre AS2, en IETF-standard, der stadig er meget udbredt i detailsalg og onlinehandel. IETF står for Internet Engineering Task Force, og er endnu en standardiseringsorganisation, der udvikler og publicerer internetstandarder (kaldet RFC'er, Request for Comments), fx TLS og SMTP.
Både AS2 og AS4 transporterer meddelelser over HTTP(S). Forskellen ligger i lagene ovenpå: AS2 bruger S/MIME til signering og kryptering, mens AS4 er en forenklet profil af ebMS 3.0, hvor meddelelserne pakkes i SOAP-konvolutter og sikres med WS-Security.
ebMS 3.0 står for ebXML Messaging Services version 3.0 og anvendes i praksis gennem forenklede profiler som AS4. SOAP er en protokol til at sende strukturerede beskeder - altså en slags XML-konvolut med faste regler for hvordan indholdet pakkes. SOAP er i princippet transportuafhængig, men sendes for det meste over HTTPS.
Peppol selv skiftede fra AS2 til AS4 tilbage i 2020, og i dag er AS4 den eneste tilladte.
Hvad er der inde i konvolutten?
Indholdet, fx en faktura, pakkes så ind i en SBDH-konvolut (Standard Business Document Header), som sendes som komprimeret MIME-vedhæftning til AS4-beskeden. SOAP-delen indeholder metadata og en signatur, der sikrer, at dokumentet ikke er ændret undervejs.
Selve fakturaen inde i konvolutten er i formatet Peppol BIS Billing 3.0, der er en specialisering af den europæiske faktura-norm EN 16931. Standardsyntaksen for BIS Billing 3.0 er i praksis UBL, men den understøtter også UN/CEFACT CII. UBL, der står for Universal Business Language er oprindeligt en OASIS-standard, men i dag også godkendt som ISO/IEC-standard (ISO/IEC 19845).
NemHandel og overgangen til Peppol BIS 4
I den danske Nemhandel hedder formatet OIOUBL, der står for Offentlig Information Online - Universal Business Language. Alle registrerede digitale bogføringssystemer skal i Danmark i dag understøtte OIOUBL og Peppol BIS, men om få år udfases OIOUBL, omkring 2028-2029, og så migrerer Nemhandel til en lokaliseret udgave af Peppol BIS 4.
Peppol BIS 4 er dog ikke på plads endnu, men når det er fuldt udviklet og selve migreringen sker, vil skellet mellem NemHandel og Peppol forsvinde. Så vil alle e-fakturaer i Danmark have ét format, nemlig Peppol BIS 4 med dansk lokalisering.
Og nogle gange er der et femte hjørne
Til sidst er det værd at få med, at man nogle gange taler om en 5-hjørners model, hvor det femte hjørne er en myndighed, der modtager en kopi af dokumentet til rapportering. Det foregår ved at modtagerens og/eller afsenderens Access Point sender dokumentet sideløbende til fx en skattemyndighed. Det ser vi i lande som Frankrig og Singapore, og andre lande som fx Belgien har vedtaget lovgivning i den retning, men som først træder i kraft senere.
Overlad kompleksiteten til os
Synes du også alt det her lyder lidt kompliceret? Så er det, fordi det er det. Der er en del, der skal virke, og testes og forstås og testes igen for at få et Access Point på plads. Og vi har kun givet en flig af et overblik her.
Men når det er på plads, giver det nogle store muligheder for de virksomheder, der kobler sig på netværket. Vi i eCourier har bygget et sådant certificeret Access Point, og vi står klar til at hjælpe jeres virksomhed med at komme i gang med at bruge Peppol og Nemhandel uden at skulle tænke over eller have styr på kompleksiteten. Og det gælder uanset om I ønsker at sende fakturaer til Malaysia eller modtage kreditnotaer fra den lokale grønthandler.